Trends i haven

I en verden, der konstant er i forandring, med konstante nyheder og tendenser i mode- og kunstverdenen, kan man måske forledes til at tro, at haven er et område, der ikke kan følge med. Efter alt kan det nemlig fremstå mere omstændigt at omlægge en have, end det er at købe et nyt tæppe til soveværelset eller at opgradere sit klædeskab.

Havetrends 2018Der er dog ingen grund til ikke at omlægge sin have, for med små ændringer og minimale økonomiske initiativer er det muligt at løfte din haves look, så den gøres mere indbydende, mere funktionel og mindre tidskrævende.

Trends er et tidstypisk begreb, der fremgår i magasiner, på sociale medier og i fjernsynet i ét væk. Men hvad betyder trends i relation til indretningen af haver? Og hvilke trends gør sig gældende i 2017? Vi tager dig igennem tidens tendenser for haven 2017:

Naturlige materialer og Gør-Det-Selv-idéer

Året 2017 bærer i højere grad end nogensinde præg af et fokus på bæredygtighed, økologi og klimaforandringer. Og selv om det kan fremstå som enorme politiske emner, er der al mulig grund til at medregne dem, når vi indretter grønne områder og altaner på nye måder.

Hvor vi førhen så et fokus på minimalisme og geometriske figurer i den nordiske arkitektur, er det i dag i højere grad naturlige materialer, genbrug og DIY-guides, der leder vejen for den måde, vi vælger at indrette vores haver på.

Væk er beton-elementer og skarpe geometriske figurer, fremme er genbrug af paller, materialer som sten og træ og det særligt autentiske look – se et godt eksempel på kastanjehegn i lærk her. Vil du være med på trenden for året 2017, må du derfor medtænke respekten for miljø og klima og overveje, hvordan du på bedste vis kan udnytte, hvad du allerede har tilgængeligt.

Økologi og naturligt look som pejlemærke

Det autentiske look er dermed sagt bærende for havearkitektur i 2017. Fremfor tidskrævende og opstillede bede ser vi en interesse for mere givende og nemme løsninger, som krydderurter i grove krukker eller ophængte planter i beholdere af vidt forskellig art.

Ser man på sociale medier som Instagram, er det især umalede lerkrukker og genbrug af farverige dåser, der leges med kreativt, når haven skal indtages af grønne planter.

Dette er ikke kun flot og kreativt, men i lige så høj grad et billigt alternativ.
Det økonomiske aspekt er også særligt centralt for haveelskere i dag, når der byttes stiklinger fra planter og dyrkes avocado-planter fra bunden. Budskabet synes derfor at være, at lige så vel som det skal være bæredygtigt at have en smuk have, så skal det også være billigt og nemt.

Funktionelle arealer og frirummet fra hverdagen

Som et andet centralt tema for haver 2017 ser vi det funktionelle og praktiske. Dette lægger sig tæt op af ønsket om det autentiske og bæredygtige, som altafgørende rammer for vores haver. Vores grønne områder skal lægge op til at være frirum fra hverdagen, ikke en yderlig stressfaktor, der kalder på store mængder af tid eller vedligeholdelse.

Det moderne menneske anno 2017, uanset om det er i byen eller ej, har i virkeligheden behov for en oase, hvilket forklarer, hvorfor flere og flere er optaget af at dyrke deres egne grøntsager eller krydderurter. Det er kort sagt de små glæder og konkrete projekter, såsom at få lov at plante sine egne kartofler, der optager folk i baghaverne i dag.

Læs guiden til byg af havehegn her

En særlig trend, der afspejler det moderne menneskes stressede hverdag, er også dét, der kan kaldes aktive lege-områder eller funktionelle arealer. Spiseområder, bålpladser og aktive, kreative og inkluderende legepladser til børn står højt på prioriteringer for haver i dag.
Haven anno 2017 skal altså ikke være til pynt, men skal bruges og inddrages som et kærkomment frirum, et sted hvor vi kan trække vejret og finde fornyet energi, nærvær med hinanden og glæde.