Alarm og tyverisikring – Hvordan?
Der er mange måder at holde tyven for døren og vi vil her se nærmere på, hvad en vægter har af råd til os almindelige husejere, der ikke har råd til jerngitre og dræberhunde i gården.
Lars Holmegaard er pensioneret vægter efter 18 år i tjeneste og han kender til tyvenes tricks – dem hjælper han os med i denne artikel.
Vær altid hjemme – Det er den bedste tyverisikring
Ja det lyder naturligvis en anelse tåbeligt, for det kan jo ikke lade sig gøre, men det kan det nu faktisk næsten.
– Parker naboens bil i carporten
– Tænd lys og meget af det, spar ikke her
– Få naboen til at tømme din postkasse, hvis I er væk længere tid
– Brug stearinlys attraper med batteri (hvem går fra levende lys)
– Tænd for radioen
– Rul gardinerne ned i de lokaler, hvor der er dyre lette omsætlige genstande
– Læg en avis opslået på bordet, så det ser ud som o du lige er på toilet
– Stil et par sko uden foran døren
Som udgangspunkt går tyvene efter de huse, hvor der ikke er lys eller meget lidt lys. Herefter undersøger de for signaler på, at boligen er tom – typisk ved at se ind af vinduerne.
Det gælder derfor om, at få boligen til at se beboet ud, allerede før tyven kommer tæt på.
Gør det besværligt at være tyv
Tyvene er uhyggeligt dovne lige indtil de lugter penge, har de først det, kan de bruge hele natten på at komme ind.
Men kender de ikke til dine egendele, vil de være lette at irritere nok til at de vælger et andet sted.
Det kan du gøre ved at:
– Have en høj hæk omkring boligen, uden mulighed for at trænge igennem
– Have en høj aflåst havelåge
– Sørge for sikkerhedsbeslag på alle vinduer
– Sørge for ekstra sikkerhedsbeslag på altandøre
– Montere aflåselige greb på vinduer og altandøre
– Skrue vindueslister fast med torx
– Montere bevægelsessensor og kraftigt lys
De nye udvendige beslag virker
Der er kommet en ny type beslag, som monteres udvendigt på vinduer og døre. De gør det langt svære at få et koben ind og brække op.
De er så effektive at tyvene ofte går igen, når de ser dem.
De er dovne – husk det.
Har du både de udvendige beslag på og kan e se de indvendige gennem ruden, ja så orker de det ikke, medmindre de kan se noget meget værdifuldt i huset.
Alarm skiltning
Bor du i tæt bebygget område, vil alarmskilte være nok til, at tyven ikke vil risikere naboernes indblanding.
Selve alarmen skal gerne være monteret, så en af søgerne er synlige udefra.
Så kan tyven se, at det ikke bare er skilte, men der rent faktisk er en alarm.
I langt de fleste tilfælde er en alarm faktisk nok og kan spare dig for alt det andet bøvl.